Handelsbetingelser
1. Om virksomheden
www.sinful.dk ejes og administreres af Mcompany ApS CVR nr. 32887848.
Alle viste produktpriser hos Sinful.dk er angivet i danske kroner (DKK) og inklusiv moms og afgifter, men eksklusiv forsendelse. Alle priser er dagspriser.
Når du handler med Sinful.dk indgås aftaler på dansk. Købelovens regler for forbrugere finder anvendelse ved køb på Sinful.dk.
Handelsbetingelserne gælder for forbrugeres køb.
1.1 Postadresse
Sinful ApS / Mcompany ApS
Søren Nymarks Vej 1C (IKKE Retur og Afhentning)
8270 Højbjerg Danmark
Tlf: 70 77 70 70
1.2 Returadresse
MCOMPANY ApS
Axel Kiers Vej 3
8270 Højbjerg
1.3 Kundeservice
Kontakt kundeservice ved hjælp af vores chat i højre hjørne.
Service@sinful.dk
Telefon: 70 77 70 70
2. Betaling
Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler:
Dankort, eDankort, VISA Dankort, MasterCard, Maestro, JCB og VISA Electron
Mobilepay
PayPal
ViaBill
Når du handler på vores hjemmeside, gemmer vi alene de oplysninger, der er nødvendige for at levere den bestilte vare. Vi har ikke mulighed for at videregive kortoplysninger, trække et beløb flere gange eller lign. Du kan læse mere om køb på nettet her.
Vi bruger cookies til bl.a. at give dig en bedre købsoplevelse, og vi er forpligtet til at sørge for, at dine oplysninger er sikret. Læs mere om vores brug af cookies her.
Hvis der er bestilt flere varer i en ordre, og én eller flere af varerne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer, når varerne afsendes.
2.1 Reservation af beløbet
Betalingen vil ved brug af betalingskort først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Ved betaling med internationale betalingskort, herunder Maestro, VISA, VISA Electron og MasterCard, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
- Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
- pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
For internationale kort, kan beløbet være reserveret op til 30 dage. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Der reserveres ikke et beløb ved betaling med Dankort. Betaler du med MobilePay, er det det betalingskort, der ligger i appen, der bestemmer, om der sker reservation af betalingen.
Ved brug af PayPal er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
3. Levering
Sinful sørger for levering med PostNord eller Bring (medmindre andet angives) til modtager på den hurtigst mulige dato efter bestilling.
Den forventede leveringstid er 1 hverdag*.
Vi leverer til hele Danmark samt til Grønland, Island og Færøerne. Alle leveringer sendes med PostNord eller Bring og koster fra 25 kr. og op til 39 kr. Fragtprisen vil være afhængig af pakkens vægt, og hvor pakken skal sendes til. På varer, som har en vægt på 20 kg eller derover, vil et fragtgebyr på 299 kr blive pålagt. Ved levering til Grønland, Island og Færøerne vil fragtpriserne kunne gå op til 399 kr. Ved bestilling over 600 kr. leveres varerne gratis til pakkeshop/udleveringssted. Leveringstiden er den forventede leveringstid oplyst af PostNord eller Bring.
*Ved levering til Grønland, Island, Færøerne og danske småøer, må der forventes længere leveringstid. I tilfælde af, at den forventede leveringstid ikke kan overholdes, vil dette være angivet i indkøbskurven, på check-out og eventuelt på produktsiden. Dette vil fremgå inden købet gennemføres.
Husk, at det også er muligt at afhente ordrer i Sinfuls pakkeboks på Axel Kiers Vej 3, 8270 Højbjerg.
OBS! Hvis den pakkeboks/pakkeshop du har valgt er fyldt, vil din pakke blive leveret til en nærliggende pakkeboks/pakkeshop.
4. Forbud mod køb med henblik på videresalg
Sinful.dk er alene rettet mod forbrugere. Det er derfor alene forbrugere, der kan foretage varekøb på www.sinful.dk. Når du gennemfører et køb, bekræfter du hermed, at du ikke køber varerne som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Vi forbeholder os retten til at annullere en ordre, hvis vi hos Sinful.dk vurderer, at der er tale om køb af erhvervsdrivende eller køb med henblik på videresalg. Dette giver ikke kunden ret til at rette krav mod Sinful.
5. Aldersgrænse
For at foretage et køb på Sinful.dk, skal du være myndig. Børn og unge under 18 år er mindreårige og dermed umyndige. Når du godkender et køb på hjemmesiden, bekræfter du, at du er fyldt 18 år.
6. Fortrydelsesret
Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret på varer købt online ifølge lovgivningen. Derudover tilbyder vi en ekstra returret på op til 365 dage, med visse begrænsninger, så du har endnu mere fleksibilitet ved dine køb.
Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Vi tilbagebetaler ikke leveringsomkostningerne ved delvis fortrydelse.
Fortrydelsesfristen løber fra den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt til at modtage varen (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
6.1 Forbrugerens lovbestemte 14-dages fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet. Derfor har du 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan kontakte kundeservice ved eksempelvis at sende en mail til service@sinful.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder under pkt. 10 nederst i handelsbetingelserne.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage fra den dag, du har modtaget din vare.
6.2 Ved 365-dages begrænset returret
Hos Sinful har du mulighed for at returnere dit køb i op til 365 dage. Her gælder en begrænset returret. Det betyder, at du kan returnere en vare, og at produktet skal være i samme kvalitet, mængde og stand, som da du modtog det. Det betyder, at bl.a. fødevarer, glidecremer, batterier mm. skal returneres uåbnede inden udløbsdatoen.
Ydermere skal varen og emballagen returneres i samme stand, som da du modtog den. Originalemballagen skal du medsende i ubeskadiget tilstand.
6.3 Ingen fortrydelsesret på følgende varer
- Forseglede varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter levering, herunder, men ikke begrænset til, intimvarer. Af hygiejniske årsager bortfalder retur- og fortrydelsesretten derfor på intime produkter ved åbning af produktets emballage. Varer, hvis oprindelige formål ikke er intimbrug, må du derfor gerne pakke ud, hvis du kan returnere dem i samme stand og mængde som ved modtagelse.
- Varer med udløbsdato er ikke indeholdt i vores 365-dages begrænsede returret. Det betyder, at fødevarer, våde varer, batterier og andre varer med udløbsdato ikke kan returneres efter forbrugerens lovbestemte 14-dages fortrydelsesret.
6.4 Varens stand
Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen på uforseglede varer må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
6.4.1 Varens stand, ved anvendelse af lovbestemt fortrydelsesret
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Du må som udgangspunkt undersøge og prøve varen på samme måde, som man må og kan i en forretning. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
6.4.2 Varens stand, når du sender den retur ved 365-dages returret
Hvis varen er åbnet eller prøvet udover, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved returnering af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Du må eksempelvis gerne prøve lingeri, såfremt produktet kan returneres i samme stand og emballage som ved modtagelse.
6.5 Tilbagebetaling af pengene ved anvendt fortrydelsesret og begrænset 365-dages returret
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra omkostninger, når du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder.
Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Vi anbefaler, at du får en kvittering for indlevering af pakken, da denne tjener som bevis for din returnering.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Hvis du nægter modtagelse eller undlader at hente din pakke i den valgte pakkeshop, antager vi, at du har fortrudt dit køb. Vi vil fratrække returomkostningerne i forbindelse med tilbagebetaling af din ordresum. Returomkostningerne er 35 DKK. Ønsker du ikke dette, er du velkommen til at afhente din pakke og returnere den på egen hånd.
6.6 Sådan fortryder du
Du fortryder ved at give kundeservice klar besked om, at du fortryder. Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er angivet sidst i disse handelsbetingelser under pkt. 10, men det er ikke obligatorisk. Du kan også kontakte kundeservice:
Service@sinful.dk
Telefon: 70 77 70 70
Vi betragter det som en fortrydelse af købet, hvis vi ikke har hørt fra dig, og du nægter at modtage varen eller undlader at hente den i den valgte pakkeshop. Vi vil fratrække returomkostningerne (35 DKK) i forbindelse med tilbagebetaling af din ordresum.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Er du i tvivl om, hvordan du gør brug af fortrydelsesretten, er du velkommen til at orientere dig i vores FAQ om retur, eller kontakte kundeservice: Mail: service@sinful.dk Telefon: 70 77 70 70.
6.7 Returvarer sendes til:
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os på følgende returadresse:
MCOMPANY ApS
Axel Kiers Vej 3
8270 Højbjerg
Sinful modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du hæfter således selv for fragten, når du sender varer retur. Hos Sinful yder vi ikke returlabel.
6.8 Særligt for varer bestilt i partier eller med regelmæssig levering
Hvis du har bestilt flere dele eller partier, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste del eller det sidste parti i fysisk besiddelse.
Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du får den første vare i fysisk besiddelse.
7. Reklamation
Købeloven gælder, hvis du køber en vare, og der er en mangel ved det købte. En mangel er eksempelvis en materiale- eller fabrikationsfejl eller en forkert oplysning om det, du har købt. Sinful yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven: omfattende mangler, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation, hvis din reklamation er berettiget.
Hvis du har købt en vare, skal du henvende dig inden for rimelig tid efter, at du har opdaget eller burde have opdaget fejlen eller manglen. Henvender du dig inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, vil din reklamation altid være rettidig, forudsat at du reklamerer inden udløbet af reklamationsfristen på to år. Er der tale om en fragtskade, beder vi dig under alle omstændigheder om, at give os besked så hurtigt som muligt.
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer, bedes du rette henvendelse til kundeservice og om muligt vedlægge evt. dokumentation for fejlen eller manglen i form af billede eller video. Vi vender efterfølgende tilbage med instruktioner. Hvis vi har behov for at undersøge varen, skal den sendes til:
MCOMPANY ApS
Axel Kiers Vej 3
8270 Højbjerg
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger og vi anbefaler derfor, at du gemmer din kvittering herfor. Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem.
Ved reklamation har du som udgangspunkt ret til at få erstattet den købte vare med et tilsvarende produkt.
Når du handler med sælgere i EU, har du altid minimum 2 års reklamationsret, dette gælder naturligvis også hos Sinful. Det vil sige, at du har 2 år efter modtagelse af en vare til at reklamere over eventuelle fejl/mangler. Efter det første år, vil bevisbyrden for korrekt anvendelse af varerne være din.
8. Persondatapolitik
Læs vores Persondatapolitik i fuld længde her.
9. Klagemuligheder
Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Der tages forbehold for ændringer af beløbsgrænser. Der skal betales et gebyr for at få klagen behandlet.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: Service@sinful.dk.
Handelsbetingelserne er senest opdateret 17.09.2024
10. Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Sinful Axel Kiers Vej 3 8270 Højbjerg
E-mail: service@sinful.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Bestilt den: _____________________ Modtaget den:________________
Forbrugerens navn: ___________________________________________
Forbrugerens adresse: ________________________________________
Forbrugerens underskrift: ________________________ Dato: _________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
11. Andre vilkår
Produktanmeldelser
Når du afgiver en anmeldelse af et produkt på Sinfuls hjemmeside, giver du Sinful ret til at kopiere, fjerne, modificere, publicere og oversætte indholdet af produktanmeldelsen. Du giver tilladelse til, at vi må benytte teksten på vores webshops, herunder på andre domæner end det, hvorpå du har afgivet anmeldelsen. Du giver os samtidig lov til, at vi må tilpasse din anmeldelse og bruge den i anden markedsføring via øvrige salgskanaler.
Anmeldelsen skal skrives på dansk i et letforståeligt sprog og uden bandeord, stødende sprogbrug el. lign. Du bør ikke kopiere din anmeldelse fra andre kunder eller andre steder. Ligeledes skal du ikke indsætte HTML tags eller links i din anmeldelse.
Når du indsender din anmeldelse, har du mulighed for at skrive dit fulde navn, blot dit fornavn eller et alias i "navnefeltet". Du kan således skrive din anmeldelse helt anonymt. Din mailadresse skal være den, som du brugte i forbindelse med dit køb af produktet på Sinful.dk. Din mailadresse vil dog aldrig fremgå af din anmeldelse. Vi bruger din e-mail til at verificere, at brugeranmeldelsen er baseret på din erfaring med et produkt, du har købt hos os. Vi kontrollerer alle anmeldelser manuelt, for at sikre os, at den indtastede email stemmer overens med den email, du indtastede, da du foretog et køb af den anmeldte vare. Godkendelsen af din brugeranmeldelse kan tage op til to uger. Anmeldelser på et produkt, hvor vi ikke kan verificere dit køb af det anmeldte produkt, vil uden videre blive slettet. Vi forbeholder os retten til at slette anmeldelser, hvis de ikke lever op til ovenstående.
PriceRunner Købsgaranti
Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner.
For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste du behøver at gøre, er at registrere dig på deres hjemmeside, inden for en time efter dit køb er foretaget. Det tager kun et øjeblik. Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti.
Hvis du ønsker, at dit køb skal sikres gennem Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig som forbruger. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er beskadiget, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.
PriceRunner Købsgaranti erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning.
Besøg PriceRunner for at se de endelige vilkår samt en liste med kategorier, der er undtaget garantien.