Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 599 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 599 kr
  • Vi er e-mærket
Diverse anal douches og anale glidecremer på en lyserød baggrund med blomster
Guides
Copywriter
Sidst opdateret:02/10/2022

Anal rengøring - Sådan gør du

Indholdsfortegnelse

Har du leget med tanken om analsex, men gerne vil undgå uheldige overraskelser?

Så er det her blogindlæg til dig.

Du får svar på alle dine spørgsmål omkring anal rengøring, og hvad anal douche betyder. Du får selvfølgelig også en trin-for-trin guide til, hvordan du sikrer, at der er helt rent.

Og bare så vi er enige om, at vi taler om det samme: Enema og anal douche er samme metode. Det har bare mere end ét navn.

Når du har læst det her indlæg om anal rengøring, ligger der endnu en guide klar, så du kan komme godt i gang med analsex.

En hvid tube glidecreme oven på et spejl

Hvad er anal rengøring?

Anal rengøring er, når du skyller endetarmen ren med vand.

Når vandet skylles ud igen, følger de uønskede elementer med, og du minimerer derfor risikoen for, at der sker uheld under analsex.

Derfor kan du roligt slappe af og nyde oplevelsen endnu mere, fordi du slipper for at bekymre dig.

Men er det virkelig nødvendigt?

Tarmen er designet til at holde på det, den producerer, længere oppe end endetarmen.

Det betyder, at så længe du har været på toilettet og ellers føler dig tømt, er du klar til at udforske.

Vil du helst være på den sikre side, er anal douching din ven.

Psst. Du finder tre typiske FAQs nederst i indlægget.

Fire sorte anal douches

Hvilke typer anal rengøring findes der?

Der findes flere forskellige produkter til anal rengøring, men jeg har fundet de to mest populære frem til dig.

Hvilket et du skal vælge, kommer an på erfaringsniveau og temperament.

Anal douche til nybegyndere

Det mest populære produkt er en anal douche.

Og ja, de hedder det samme som metoden, du bruger til anal rengøring.

En anal douche er en pæreformet pumpe i et klembart materiale, så du nemt kan indføre vandet i dit eget tempo.

Anal douche er en absolut bestseller, fordi den er nem at bruge, nem at opbevare og nem at rengøre – derfor er den idéel uanset dit erfaringsniveau. Men særligt, hvis du er nybegynder.

Et rigtig godt bud på en begynder anal douche er én med et fleksibelt silikonerør. Det betyder, at den er bøjelig og derfor knap så fast som et plastrør.

Bruger du Sinful Soft Comfort Anal Douche, får du netop et bøjeligt rør, som nemt føres op, også selvom du ikke har prøvet det før.

Silikonerøret er cirka samme tykkelse som en slank finger og kombineret med det bløde materiale, er det nemt at styre og mærke hvor langt det er oppe.

Vil du hellere have en fast indføring, skal du se nærmere på Sinful Deluxe Anal Douche.

Selve røret er af plast. Det er smallere og kortere end silikonerøret, hvilket kan være en fordel for dig som nybegynder – men husk at indføre det meget langsomt, da det ellers kan rive en lille smule.

En hånd der holder en anal douche

Brusehoveder til kendere

Et specialdesignet brusehoved til anal rengøring kræver en smule erfaring.

Brusehovedet skrues på i stedet for det almindelige brusehoved på din bruseslange, inden du tjekker, at vandet har en behagelig temperatur.

Derefter føres det op, og du kan tænde for vandet.

Du skal være ekstra opmærksom på vandtrykket og temperaturen, når du bruger et brusehoved, da det kommer med en større kraft, end når du bruger en håndholdt anal douche.

Samtidig er det vigtigt, at der ikke kommer for meget vand op i tarmen, da det kan være smertefuldt.

Derfor skal du have prøvet anal rengøring tidligere og gerne være fortrolig med processen, hvis du helst vil bruge et brusehoved.

Nu hvor du ved lidt om de forskellige produkter, skal du selvfølgelig også vide, hvordan du renser ud på den bedst mulige måde.

En hånd der holder et brusehoved til anal douching

Hvordan gør jeg?

Se på den her liste som en udførlig manual til anal douche.

Her står de gode råd og de vigtigste punkter, som er med til at give dig en god oplevelse med anal rengøring. For nemhedens skyld har jeg lavet illustrationer til dig.

Når du har prøvet det et par gange, kan det være, at du opbygger din egen liste for, hvordan det fungerer bedst for dig.

Da en anal douche er mest begyndervenlig, er det den, jeg tager udgangspunkt i frem for et brusehoved. De fleste trin kan dog bruges til begge.

1. Tag dig god tid

Første gang du skal prøve anal douche, er det særligt vigtigt, at du har tiden til det.

Sæt din yndlings podcast eller musik på og tag et trin af gangen.

Illustration af to stearinlys og to håndklæder

2. Den rette temperatur

Vandet du bruger, skal have den rette temperatur – gerne lunkent, aldrig kogende.

Sørg for, at vandet er tilpas til din smag, inden du fylder anal douchen ved at holde en finger under strålen.

Fyld gerne pumpen helt op så der er minimalt med luft.

Illustration af en hånd der holder en sort anal douche under en vandhane

3. Det bedste tip

Brug glidecreme! Den er med til at gøre oplevelsen behagelig og skal smøres på både anus og anal douche røret, inden du fører det op.

Brug gerne en vandbaseret glidecreme beregnet til anal brug.

En analglidecreme er tykkere i konsistensen og derfor nemmere at få placeret rigtigt.

En illustration af to hænder, der holder en sort anal douche og en sort anal glidecreme

4. Ned på hug og klem forsigtigt

Når det er tid til at indføre røret, er det for mange nemmest at sidde på hug. Vil du hellere stå op, kan du sætte den ene fod på toiletbrættet og svaje i lænden.

Det er vigtigste er, at du er i en position, hvor du kan holde balancen.

Først klemmer du en lille smule på pumpen, så eventuel luft bliver presset ud.

Herefter fører du forsigtigt røret op.

Nu klemmer du langsomt vandet ud af pumpen, indtil den er tom. Bliv ved med at klemme, mens du fjerner anal douchen igen.

En illustration af en sort anal douche og en bagdel

5. Tid til skyl

Rejs dig op og sæt dig på toilettet for at få vandet ud igen.

Det gør du på samme måde, som når du ellers skal have tømt endetarmen.

Efter første udskylning kan det være en god idé at blive siddende lidt længere, end du normalt ville for at være sikker på, at alt vandet er ude.

Illustration af en person, der sidder på et toilet

6. Gentag efter behov

Det er forskelligt, hvor mange gange du skal gentage processen for at føle dig helt ren.

Et godt udgangspunkt er, når vandet, der kommer ud er klart eller semi-klart, hvilket godt kan tage 2-3 skyl med anal douchen.

Og HUSK at bruge glidecreme hver gang.

De første par gange du prøver det, kan det være en anderledes fornemmelse, end du måske har prøvet tidligere. Det kan måske følelse som om, du skal på toilet uden at skulle.

Derfor understreger jeg endnu en gang, at det vigtigste element for en succesfuld oplevelse er at have god tid.

Når du er hjemme i trygge rammer uden en deadline, kan du gå til og fra toilettet, indtil du ved, hvordan din krop reagerer på anal douche.

Uanset er det bedst at vente en time eller to efter anal rengøring, inden du selv eller en partner går i gang med at udforske området.

Illustration af en hånd, der holder en sort anal douche, som der kommer vand ud af

Rengøring af anal dusch

Når du er færdig med anal rengøring, skal du selvfølgelig også rengøre din anal dusch.

Start med at fylde lidt vand i din anal dusch og hæld det ud i toilettet så du er sikker på, at der ikke sidder rester i pumpen.

Tag røret af og rengør begge dele grundigt med varmt vand og sæbe. Du kan også sagtens bruge sexlegetøjsrengøring.

Silikone delene kan skoldes i kogende vand i få sekunder, hvis du har det bedst med det.

Er anal dusch røret lavet af plast, kan det ikke skoldes, da det kan blive deformt.

Har du nogle spørgsmål tilbage, har jeg samlet en FAQ til dig

Sexlegetøjsrens på en plade med skum

FAQ

For at du kan føle dig helt tryg ved at gå i gang med anal rengøring, har jeg samlet de tre spørgsmål, vi oftest bliver spurgt om.

Hvor tit kan jeg skylle?

Der findes ingen officielle retningslinjer for, hvor ofte du kan anal douche. Derfor er mit råd til dig kun at gøre det, når du synes, der er et reelt behov for det.

Skyller du ofte, kan du risikerer at irritere den naturlig tarmflora, og det er der ingen grund til.

Er det nødvendigt?

Som udgangspunkt; Nej.

Som jeg nævnte tidligere, er din krop indrettet til at give dig besked, inden du skal på toilettet. Den smider ikke lige pludselig en sending afsted.

Uanset om du har rengjort eller ej, kan der ske et mindre uheld, når du har analsex.

Gør det ondt?

Indtil du har lært, hvordan du bruger anal douche, kan det føles en smule ubehageligt – det er helt naturligt, men det må aldrig gøre ondt.

Hvis det gør ondt, kan det være, du skal bruge mere glidecreme, slappe mere af og indføre røret endnu langsommere.

To hænder holder en sort anal douche og en hvid tube anal glidecreme

En ren opgang er en glad opgang

Selvom anal rengøring ikke er helt så altafgørende, som man måske skulle tro, er der mange, der bruger det for at føle sig bedre tilpas.

Og det giver rigtig god mening.

Det vigtigste er, hvordan du har det, når du dyrker sex.

Anal douche kan være med til at give dig den ro, som du måske ikke får, hvis ikke du skyller.

Er du nysgerrig på at prøve anal douche, skal du endelig gøre det! Så længe du følger trinene, finder du hurtigt ud af, om det giver dig en ekstra ro, så analsex bliver endnu dejligere.

Rigtig god fornøjelse!

Lignende blogindlæg