Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 599 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 599 kr
  • Vi er e-mærket
Orctan Masturbator
Anmeldelser
Forfatter
Sidst opdateret:07/11/2021

Anmeldelse: Orctan Masturbator

Indholdsfortegnelse

Måske har du hørt om Womanizer Premium - den luksuriøse klitorisstimulator, som har givet kvinder verden over utallige orgasmer. Skaberne af dette vidunder kommer nu på banen med et produkt til mænd, og derfor skal du selvfølgelig hilse på Orctan Masturbator. Orctan, sig pænt goddag.

Manden bag Womanizer, Michael Lenke, udtaler følgende:

“Every aspect of our Orctan has been painstakingly crafted with love and precision to provide exciting new levels of pleasure and help destigmatize male masturbation.”

Kan denne nye masturbator være mændenes pendant til orgasmevidunderet til kvinder? Og giver det nogensinde mening at betale næsten 2000 kroner for et onaniprodukt?

Læs med i anmeldelsen her, hvor vi svarer på alle de spørgsmål, du har, inden du hiver tegnedrengen frem og klikker et eksemplar hjem.

Orctan passer til dig, der..

  • Allerede har erfaring med sexlegetøj
  • Gerne vil have eksklusivt og lydsvagt sexlegetøj
  • Er vild med at afprøve ny teknologi og nye fornemmelser
  • Har en penis med en gennemsnitlig størrelse

Orctan passer ikke til dig, der..

  • Har ingen eller sparsom erfaring med sexlegetøj
  • Har en penis med en størrelse over gennemsnittet
  • Ikke ønsker at betale for meget for dit næste klimaks

Førstehåndsindtrykket af Orctan Masturbator

Når først du får åbnet din pakke fra Sinful.dk og sidder med æsken i hænderne, er der ikke en finger at sætte på førstehåndsindtrykket.

Æsken er sort med et rødt logo på, og medmindre du ved, at Orctan hedder Orctan, så er der ikke en sjæl, der vil ane, hvad den gemmer på. Sobert. Lækkert. Og mega cool.

Når du tager låget af, får du øje på masturbatoren, som bestemt ikke ligner et klassisk stykke sexlegetøj til mænd. Men lad os komme tilbage til designet om lidt.

Vi mangler at få styr på, hvad æsken ellers indeholder. Du får også en diskret pose til opbevaring, et USB-kabel til opladning og en manual på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk. Den er fyldt med gode illustrationer, der hjælper dig med alt det praktiske omkring din Orctan Masturbator.

Orctan Masturbator ligner ikke et klassisk stykke sexlegetøj til mænd

Hvordan virker den?

Inden du knapper op og kaster dig over din nye makker, så slå lige koldt vand i blodet. Allerførst skal masturbatoren lades helt op. Det tager to timer, så slut USB-kablet til og sæt stikket i din computer eller adapter.

Du kan passende bruge ventetiden på at sætte dig ind i at betjene funktionerne. Selve panelet, hvor knapperne er placeret og den måde, det ligger i hænderne på, minder mest af alt om et joystick til en spillekonsol. Ret blæret, faktisk.

Hold + knappen inde i 2 sekunder for at tænde og slukke maskinen. Nu hvor Orctan er tændt, kan vi på ingen måde gå videre med selve betjeningen uden lige at komme omkring lydniveauet. Eller hvilket lydniveau, fristes man til at spørge.

For Orctan er uden tvivl et af de mest lydsvage, motoriserede produkter, som vi nogensinde har haft i hænderne. Glem alt om at gemme dig under dynen eller skrue godt op for radioen, så hverken naboer eller samboende fatter mistanke. Kvaliteten kan på ingen måde betvivles - godt gået, Orctan!

Hænder viser, hvordan man skal holde en Orctan Masturbator

Og så var det vist knapperne vi kom fra.

Med enkelte tryk på + og -, kan du skifte rundt mellem hastigheder og rytmer. Holder du dem begge inde på samme tid, får du et vibrationsboost.

På pilene nedenunder kan du aktivere og skifte mellem Orctans ‘automodes’, hvor den automatisk vælger mellem de forskellige programmer alt efter, hvilken indstilling du er på. Hvis du holder begge pile nede på samme tid, holder stimulationen pause - det er super effektivt, hvis du gerne vil lege med edging. Du ved, der hvor du trækker spændingen, til du er ved at sprænges.

Når Orctan er opladet, du har overblik over funktionerne, din yndlings glidecreme (vandbaseret, selvfølgelig) er sat frem og bukserne er smidt, så er du klar til at få en på opleveren.

Hvad skal ind hvor?

Glem alt hvad du ved om blowjob simulatorer, Fleshlights, onaniæg og pocket pussies - der findes ikke noget, der ligner eller føles som Orctan. Punktum.

Du får ikke noget sleeve eller hylster, der skal stimulere din penis, men i stedet to cylindre belagt med blødt og lækkert silikone, som masserer dit skaft med deres unikke motion technology. Ifølge udviklerne af Orctan er teknologien designet til at skabe den mest realistiske oralsexfølelse nogensinde, når de to cylindre ruller frem og tilbage i pirrende rytmer.

Den øverste cylinder har en glat overflade, mens den nederste har dupper. Og det er ret godt udtænkt, for så er der god mulighed for at få en intens stimulation af frenulum (strengen under dit penishoved). Et ekstremt følsomt og alligevel til tider overset erogent punkt, som Orctan altså bestemt ikke har glemt.

Mellem de to cylindre er der plads til, at hovedpersonen (ja, det er din penis, vi snakker om nu) føres ind. Sørg for at bruge rigelige mængder af den vandbaserede glidecreme på både penishoved, skaft og de to cylindre, så massagen kan køre glidende. Uden glidecreme vil du opleve alt for meget friktion og modstand, og maskinen stopper automatisk op, så du undgår skader.

En glasdildo sammen med Orctan Masturbator

Orctan beskriver selv, at den passer til alle penisstørrelser, da stimulationen er fokuseret på den yderste del af skaftet, penishovedet og frenulum. Meeen…

Åbningen mellem de to cylindre er på ca. 2 cm, når maskinen er foldet helt ud. Det betyder, at hvis du er ret gennemsnitligt udrustet, kan det føles en smule trangt. Selvom det giver god mening, at maskinen selv slår fra, når friktionen eller modstanden er for stor, betyder det desværre rigtig mange afbrydelser undervejs.

Vi er selv ret vilde med Orctan, men er omkredsen på din penis over gennemsnittet, så skal du måske overveje om det her er den rigtige masturbator for dig. Hvis du tænker, at pladsen bliver for trang, så har vi heldigvis mange andre onaniprodukter, som passer til dig og din størrelse.

Er den så prisen værd?

Kvalitet koster. Og det er sådan set ikke anderledes om du køber bil, sko eller sexlegetøj. Men det er de færreste frække produkter, der kommer op i samme prisklasse, som vores kære Orctan bevæger sig i.

Masturbatoren er nice. Ingen tvivl om det. Det er tydeligt at fornemme, at det er et kvalitetsprodukt, hvor der er tænkt over design, betjening og brugsoplevelse. Det er sjældent, at motorer i denne størrelse afgiver SÅ lidt lyd. Det er lige før, at et godt gammeldags handjob er mere højlydt, og det er virkelig et af de steder, hvor Ortcan adskiller sig fra sine konkurrenter, og prisen bliver acceptabel.

Men følelsen, venner. Det er altid en smagssag. Hvad der føles lækkert for dig, kan være ret standard for din kammerat. Her er vi dog vilde med de masserende og rytmiske bevægelser, som er ulig stimulationen på mange andre mandeprodukter.

Er det nyt, spændende og lækkert? Ja! Er det bedre end en Fleshlight? Ikke nødvendigvis.

Såeh… skal jeg købe den?

Hvis du har minimal erfaring med sexlegetøj eller svært ved at afkode, hvilken type stimulation, der får dig helt op at ringe, så er Orctan nok ikke maskinen for dig i første omgang.

Har du derimod fulgt med i hypen omkring denne nye unikke masturbator, og har du helt styr på, hvilken type produkter, du er vild med, så er Orctan næsten et musthave til natskuffen.

Lignende blogindlæg