🎅 Bestil senest d. 19. december for levering inden juleaften 🎅
Glidecreme er det hemmelige våben, der kan forvandle enhver nat i soveværelset til noget helt særligt. Uanset om du vil gøre sololeg mere spændende eller forbedre intime stunder med din partner, er glidecreme din trofaste følgesvend. I denne guide viser vi dig, hvordan du vælger den perfekte glidecreme. Lad os komme i gang
Hvad er glidecreme og hvordan skal du bruge det?
Glidecreme er en slags kropsvenlig gel, som kan fjerne ubehagelig gnidningen under samleje eller onani, og gør hele oplevelsen mere behagelig. Du behøver kun bruge en lille smule på det område, hvor du ønsker mere glid. Det kan både være i vaginaen, på penishovedet, eller du kan smøre det direkte på dit sexlegetøj. Det eneste du skal være opmærksom på er, at nogle glidecremer bliver absoberet af kroppen, og derfor kræver de lidt ekstra påføring undervejs.
De forskellige typer af glidecreme
Når du skal finde en glidecreme er det vigtigt at overveje, hvad den skal bruges til. Vil du have mere glid, bruge en glidecreme til forskellige ting, have god analsex eller måske lege med sanserne. Uanset hvad, så findes der en glidecreme til dit formål, og derfor er det vigtigt, at vi finder den rette til dig.
Vandbaseret glidecreme
Ønsker du noget alsidigt og ikke mindst nemt at arbejde med, så er vandbaseret glidecreme den perfekte løsning. Denne type er meget populær og kendt af flere årsager, heriblandt;
- Velegnet til alt sexlegetøj: Da vandbaserede glidecremer er kompatible med alle materialer, er de perfekte at bruge med enhver type sexlegetøj – især dem lavet af silikone, som ikke tåler silikonebaserede cremer. Du kan trygt anvende den vandbaserede glidecreme med alt fra dildoer til vibratorer uden at bekymre dig om skader på legetøjet.
- Let at rengøre: Uanset om du bruger vandbaseret glidecreme til sex eller onani, så er det nemt at rengøre. Du skal bare bruge varmt vand og mild sæbe til at fjerne eventuelle rester på hud, sexlegetøj eller tekstiler.
- Kondomsikker: Vandbaserede glidecremer er 100 % sikre at bruge med latexkondomer. Så hvis du vil have ekstra smørelse, når du bruger kondom, er det det intet problem.
Silikonebaseret glidecreme
Leder du efter en glidecreme, der holder længe og kræver minimal genpåføring? Så er silikonebaseret glidecreme dét du mangler. Med dens silkebløde og langvarige effekt kan du nyde intime stunder uden afbrydelser. Tag denne glidecreme med i soveværelset, hvis du ønsker:
- Langvarig effekt: I modsætning til vandbaseret glidecreme, der kan tørre ud og kræve genpåføring, holder silikonebaseret glidecreme meget længere. Skabt til lange, sensuelle stunder uden afbrydelser.
- Silkeblød konsistens: Den glatte og luksuriøse tekstur giver en silkeblød fornemmelse på huden, hvilket gør den ideel til både intimitet og sensuel massage.
- Vandfast: Silikonebaseret glidecreme er vandafvisende, så den kan nemt tages ud af soveværelset og ind i brusebadet, spaen eller andre våde omgivelser.
En vigtig huskeregel!
- Silikonebaseret glidecreme + silikone sexlejetøj = 🙁
Undgå denne kombination, da det kan beskadige legetøjets overflade og øge risikoen for uvelkomne bakterier..
Hybrid glidecreme
Hvis du vil nyde fordelene ved både vand- og silikonebaseret glidecreme, er hybrid glidecreme det ideelle valg. Og fordelene ved at kombinere de to mest populære typer glidecreme er flere:
- Langvarig effekt: Silikonen i hybrid glidecreme giver en længerevarende glideevne, der samtidig har en let konsistens.
- Kondomsikker: Ligesom vandbaseret glidecreme er de fleste hybrid glidecremer sikre at bruge sammen med latexkondomer, så du kan nyde både sikkerhed og smørelse uden bekymringer.
- Kompatibel med det meste sexlegetøj: Hybrid glidecreme kan bruges med det meste sexlegetøj, selvom det er en god idé at undgå silikonelegetøj, da det stadig indeholder silikoneelementer, der kan påvirke materialet.
Oliebaseret glidecreme
Er du på udkig efter en glidecreme, der giver en naturlig, sensuel oplevelse med masser af fugt og glid? Så er oliebaseret glidecreme det rette valg. Med sin bløde konsistens kan du få en masse fordele:
- Ekstremt langvarig: Oliebaseret glidecreme holder endnu længere end både vand- og silikonebaserede varianter. Perfekt til lange, intime sessioner uden behov for genpåføring.
- Naturlig og blød følelse: Mange oliebaserede glidecremer indeholder naturlige ingredienser som kokosolie, mandelolie eller andre plantebaserede olier, som giver en blød, luksuriøs fornemmelse på huden.
- Ideel til massage: Oliebaseret glidecreme er også fantastisk til sensuelle helkropsmassager, da den giver en dejlig glat og fugtende effekt, der ikke tørrer ud.
Anal glidecreme
Når det gælder analsex, er en god glidecreme helt uundværlig for at sikre både komfort og nydelse. Da anus ikke naturligt producerer smørelse som vaginaen, er en specielt formuleret glidecreme essentiel til at reducere friktion og gøre oplevelsen behagelig. Tag den med, hvis du vil have:
- Langvarig glideevne: Den holder længe, så du slipper for at genpåføre midt i akten.
- Tyk og beskyttende konsistens: Anal glidecreme har oftest en tykkere konsistens, så det bedre kan beskytten mod rifter og irritationer under analt samleje.
- Unikt til analt brug: De fleste anal glidecremer indeholder ingredienser, som har en afslappende virkning i området, det påføres.
Glidecreme med smag
Glidecreme med smag er en sjov og lækker måde at gøre dine intime stunder endnu mere spændende. Vandbaseret glidecreme med smag gør oralsex til en forførende sanseoplevelse, som giver dig endnu mere nydelse, når du udforsker din partners nedre regioner:
- Lækker smagsoplevelse: Med et væld af smagsvarianter, fra søde frugter til lækre desserter, kan du tilføre dit sexliv en velsmagende dimension, der opmuntrer til sjov eksperimentering.
- Sikker og spiselig: Designet specielt til oral brug, så du kan nyde smagen uden bekymringer, mens du forkæler din partner.
- Undgå klisterede fornemmelser: De fleste smagsvarianter er vandbaserede, hvilket gør dem lette at vaske af og efterlader ingen klæbrige rester.
Varmende glidecreme
Gør din hede aftener endnu mere hede ved at tilføje en varmende glidecreme til dine intime stunder. Varmende glidecreme giver en forførende varmeeffekt, der intensiverer nydelsen og gør hver berøring mere pirrende. Når den påføres, aktiveres en blid varme, som øger blodcirkulationen og gør huden ekstra følsom. Giv denne type et skud, hvis du vil have:
- Stimulerende varme: Den varmende fornemmelse afslapper musklerne og giver en beroligende effekt.
- Øget følsomhed: Varmen gør huden og de intime områder mere modtagelige for berøring, hvilket intensiverer nydelsen og bringer dig tættere på klimaks.
- Ideel til forspil: Brug den som en del af et frækt forspil for at tænde sanserne og varme stemningen op, før legen rigtig begynder.
Kølende glidecreme
Hvis du gerne vil give dit sexliv et friskt pust, er en kølende glidecreme lige det, du har brug for. Den kølige fornemmelse vækker sanserne og giver en intens oplevelse, der skaber behagelige kontraster til kroppens naturlige varme. En glidecreme som denne er ideel, hvis du kan lide:
- Forfriskende følelse: Den kølende effekt giver en let prikken og en følelse af friskhed, der forstærker hver berøring og gør oplevelsen endnu mere intens.
- Øget stimulation: Den kølige fornemmelse øger følsomheden og gør dine intime områder mere modtagelige for berøring og leg.
- Afkøling til varme stunder: På varme dage er kølende glidecreme det ideelle valg, da det tilfører en dejlig afkøling under sex eller onani.
Afrunding
Du er nu den ultimative glidecreme-ekspert. Tag al den viden, du har fået her og begiv dig på opdagelse i det våde univers.
God fornøjelse!