Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 599 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 599 kr
  • Vi er e-mærket
Banan med målebånd rundt om ligger på et træbord
Guides
Sexual Wellness Specialist
Sidst opdateret:30/01/2020

Penispumper - Den ultimative begynderguide

Indholdsfortegnelse

Hvad er det nu lige en penispumpe kan? Er det egentlig sexlegetøj eller et hjælpemiddel? Og er de kun til mænd, der er kede af størrelsen på deres penis? Det og meget mere kommer vi til i denne ultimative guide til penispumper, hvor du med sikkerhed får svar på alle dine spørgsmål.

Hvad er en penispumpe?

En penispumpe kan hjælpe dig til en midlertidigt større penis. Der findes penispumper i mange forskellige designs og med ekstra egenskaber, men formålet for dem alle er det samme - nemlig at give dig den størrelse penis og den rejsning, du drømmer om - i hvert fald for en stund (men hvilken stund!). En penis pumpe består af en cylinder i et fast materiale. Den er oftest gennemsigtig og med en form for måleskema udenpå, så du kan følge med i dine fremskridt, mens du pumper.

I den ene ende af cylinderen finder du typisk en blød base. Den gør pumpen behagelig at bruge, når den kommer i kontakt med huden på dit skamben. Det bløde og elastiske materiale gør også, at der bliver dannet et tæt vakuum. I den anden ende af cylinderen finder du en ventil eller pumpesystem, som du kan pumpe luften ud af cylinderen med. Nogle pumper har en helt klassisk pumpebold, andre har håndtag eller pistolgreb og andre danner vakuummet helt automatisk.

Hvordan virker en penispumpe?

Et effektivt vakuum er nøglen til, at du får den fulde effekt af din penispumpe. Når luften pumpes ud af cylinderen, trækkes blodet ud i penishovedet og svulmelegemerne i din penis. På den måde tvinges vævet til at udvide sig, og det er dét, der giver dig de ekstra centimeter i både længde og tykkelse.

Derfor bruger man en penispumpe

For mange mænd hænger størrelsen af deres penis sammen med selvtilliden. Måske kender du den følelse fra dig selv? Men hvorfor er det så vigtigt at have en stor penis?

“Det har jo været sådan i århundreder, at mænd er blevet defineret gennem deres seksuelle formåen. Og den symboliseres jo lettest ved størrelsen af deres kønsorgan”

Christian Grau, professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet - BT.dk

Men hvor stor er en gennemsnitlig penis egentlig? Det er måske værd at have med, når vi sammenligner os med de kropsidealer, vi præsenteres for i reklamer og pornofilm. Et forskningsstudie fra 2015 har 15.000 resultater fra 17 forskellige studier og er kommet frem til et gennemsnit, der ser sådan ud:

 

Slap penis: Længde: 9,16 cm Omkreds: 9,31 cm

Erigeret penis: Længde: 13,12 cm Omkreds: 11,66 cm

Langt de fleste mænd bruger en pumpe, fordi de gerne vil se deres udstyr vokse og overraske deres sexpartner med en ekstra potent rejsning. Og dette er også pumpens primære formål. Men vidste du, at du også kan bruge pumpen under onani og i forspil? Og at den endda kan hjælpe dig med at få erektion?

Bliv hård og mere følsom

Du kan også bruge en penispumpe, hvis du har svært ved at opnå den erektion, du drømmer om. Du kan faktisk pumpe dig til en rejsning, hvis du har svært ved at blive eller holde dig helt hård. Prøv at bruge en penisring på samme tid for et endnu bedre resultat.

Når du pumper din penis, så øger du blodgennemstrømningen, og det gør dig ekstra følsom down under. Om du giver dig selv et håndjob efter brug, eller om din partner vil forkæle dig med et vådt blowjob, så vil du kunne mærke ekstra meget.

Nogle pumper har en blød mund eller et frækt sleeve i enden af cylinderen, og det gør bestemt ikke oplevelsen mindre fræk eller tilfredsstillende.

Hånd der holder penispumpe med onanisleeve indeni

Sådan vælger du den rigtige penis pumpe

Vi har allerede været inde på, at der findes penis pumper i flere forskellige designs. Derfor er det ikke helt nemt at finde den rigtige model, men fortvivl ikke! Herunder finder du en beskrivelse af nogle af de mest populære modeller, så du lettere kan vælge den, der passer allerbedst til dig.

En god tommelfingerregel er, at du altid tjekker målene på pumpens cylinder, inden du køber. Sammenlign dem med målene på din egen penis, så du er sikker på at finde en, som du kan vokse i.

Pssst! Hvis du overvejer en penispumpe med vand, så har Bathmate en smart størrelsesoversigt over, hvilken pumpe du skal vælge alt efter dine egne mål.

Klassisk penispumpe

Når man forestiller sig en penispumpe, er det oftest en model som denne, der dukker frem på nethinden. Den er nemlig, hvad vi vil kalde en helt klassisk penispumpe. Og det fede ved klassikere er - de virker!

To hænder holder baseks Klassisk Penispumpe

Pumpen fra baseks har et simpelt og brugervenligt design, som gør den helt perfekt til dig, der ikke har prøvet en penispumpe før. Når du mestrer denne “klassiske” teknik, kan du altid eksperimentere med mere komplicerede (og ofte dyrere) modeller.

Den klare cylinder har centimetermål, så du kan syn for sagen med det samme. Pumpen samles let, så slange, pumpebold og cylinder er forbundet og forseglet. Når penis er ført ind i pumpen, bruger du pumpebolden til at skabe det ønskede tryk. Pumpen har en super praktisk Quick-release funktion, hvor du kan afbryde vakuummet ved et enkelt tryk på den knap.

Automatisk penispumpe

Hvorfor anstrenge sig, når man kan få en maskine til at gøre alt det hårde arbejde? Med en automatisk penis pumpe som denne fra MR.MEMBR behøver du (næsten) ikke at løfte en finger. Der er ingen pumpebold eller håndtag, for pumpen klarer det nemlig helt selv.

Hånd holder MR.MEMBR Automatisk Penis Pumpe

Med denne pumpe får du også en klar cylinder med centimetermål, så du kan følge processen undervejs. Når du har ført penis ind i cylinderen, skal du blot tænde for vakuummet. Det har tre forskellige intensiteter, så du kan eksperimentere og finde et niveau, der passer til dig. Den har også en smart Quick Release funktion, så vakuummet kan afbrydes på nul komma fem.

Fordelene ved en automatisk penis pumpe er, at du kan bruge dine hænder på alt muligt andet - pumpen skal bare støttes lidt, så vakuummet ikke brydes. Om du spiller playstation, shopper sexlegetøj hos Sinful eller kommer i det helt rigtige humør ved at kæle for dine kugler, er helt op til dig. For at understrege den frække stemning, kan du sætte krydderi på pumpningen med et frækt vagina sleeve.

Det er lavet specielt til pumperne fra MR.MEMBR og er det helt perfekte tilbehør til dig, der vil gøre lidt ekstra ud af oplevelsen. Det lille sleeve medvirker ikke kun til et tætsluttende vakuum - det gør det også til en ekstra stor fornøjelse at trænge ind i cylinderen.

Penispumpe med vand

Foretrækker du en penispumpe, som du kan bruge i badet? Så er en pumpe fra Bathmate dit match.

Produktbillede af penispumpen Bathmate Hydromax9

En Bathmate pumpe bruger vand til at skabe et effektivt vakuum om penis, og den kan både bruges under bruseren eller i badekaret. Også her får du en klar eller farvet cylinder med måleskema. Modellerne uden håndpumpe presses blot ned mod dit skamben og danner undertryk, når vandet pumpes ud.

Lyder det kompliceret? Bare rolig, det er ganske simpelt. Følg blot instruktionerne i manualen, som blandt andet følger med Bathmate Hydromax9 Penispumpe, eller se vores skridt for skridt guide.

Trykmåler eller pistolgreb?

Du har sikkert set, at der også findes penispumper med trykmåler og pistolgreb i stedet for en pumpebold. Metoden og resultatet er det samme - det handler simpelthen om at finde den pumpe og den teknik, der passer bedst til dig. Nogle foretrækker at kunne følger med i vakuummets tryk via trykmåleren og andre synes, at et pistolgreb er lettere at betjene.

Er du stadig ikke helt sikker på, hvilken model der passer allerbedst til dig? Så tøv ikke med at kontakte vores kundeservice på mail eller telefon. De sidder klar til at vejlede dig.

Sådan virker en penispumpe

Det lyder meget godt alt sammen, tænker du måske. Men virker den penispumpe overhovedet? Ja, den virker, når du bruger den rigtigt. Er du i tvivl om hvordan? Så følg denne simple skridt for skridt-guide:

Penispumpe med luft

  1. Sørg for, at du er godt afslappet og har sat tid af til at pumpe. Du får ikke gode resultater, hvis du bliver forstyrret undervejs.
  2. Start med at smøre lidt glidecreme på cylinderens base og indgang, så du let kan føre penis ind. Dine kugler skal hænge uden for cylinderen.
  3. Pump forsigtigt et par gange, så pumpen sidder tæt, og du vænner dig til fornemmelsen og trykket.
  4. Pump nu til din penis er fuldt erigeret og når den størrelse, du ønsker. Hold undertrykket i nogle minutter. Hvis du oplever smerte, misfarvninger eller ubehag, skal du afbryde vakuummet med det samme.
  5. Brug penis pumpen i mellem 10 og max. 20 minutter afhængigt af, hvor øvet du er og gerne i intervaller.
  6. Du er nu klar til at nyde din større, hårdere og mere følsomme makker.

Penispumpe med vand

  1. Sørg for, at du er godt afslappet og har sat tid af til at pumpe. Du får ikke gode resultater, hvis du bliver forstyrret undervejs.
  2. Lad det varme vand fra bruseren eller badekaret varme både din krop og din penis godt op.
  3. Luk ventilen i spidsen af pumpen og fyld cylinderen op med varmt vand.
  4. Før penis ind og sæt pumpen mod skambenet uden at spilde for meget vand. Dine kugler skal hænge uden for cylinderen.
  5. Åbn op for ventilen og pump forsigtigt et par gange ved at presse cylinderen ind mod skambenet. Pumpen skal sidde tæt, og du må gerne bruge et øjeblik på at vænne dig til fornemmelsen og trykket.
  6. Pump nu til din penis er fuldt erigeret og når den størrelse, du ønsker. Hold undertrykket i nogle minutter. Hvis du oplever smerte, misfarvninger eller ubehag, skal du afbryde vakuummet med det samme.
  7. Brug penis pumpen i mellem 10 og 20 minutter afhængigt af, hvor øvet du er og gerne intervaller.
  8. Du er nu klar til at nyde din større, hårdere og mere følsomme makker.

HUSK! Uanset hvilken pumpe du vælger, så undgå at overpumpe! Hav tålmodighed, pump langsomt og lyt til din krop. Du vil kunne mærke trykket i penis efterhånden, som vakuummet gør sit arbejde, men du bør ikke mærke ubehag, smerte eller opleve misfarvninger.

Sådan får du det bedste resultat

Her til slut skal du ikke snydes for vores bedste tips og tricks til et godt resultat. Ofte skal der ikke meget til for at forbedre oplevelsen, og måske er det lige netop det tip, der får det til at virke for dig.

Vandbaseret glidecreme fra MR.MEMBR bliver trykket ud i en hånd

Brug glidecreme

Man kan ikke tale eller skrive om sexlegetøj uden også at nævne glidecreme. Og det kan faktisk ikke nævnes for meget. Måske har du allerede en liggende i natskuffen, men hvis ikke, så se dig om efter en god vandbaseret glidecreme.

Smør glidecremen på den nederste del af cylinderen og evt. også på din penis. Så er den nem at føre ind, når du skal i gang med at pumpe. Det hjælper også, hvis du har problemer med, at cylinderen ikke holder tæt eller slipper huden mod skambenet.

Trim dit hår

Bare rolig - du behøver ikke tage din penispumpe med i barbershoppen, selvom den garanteret ville være et hit blandt de andre kunder. Nej, her taler vi nemlig om dine pubeshår. Hvis du har mange eller lange hår omkring roden af penis og skambenet, så kan det være svært for pumpen at slutte helt tæt. Derfor kan det være en god idé at trimme buskadset en smule. Undgå at bruge den samme trimmer, som du bruger på toppen. Vælg i stedet en trimmer eller en skraber, som er beregnet til formålet. Så er du sikker på at få sikker intim barbering.

Prøv en penisring

Vil du nyde resultatet lidt længere? Så brug en penisring sammen med din penis pumpe. En penis ring sættes om roden af penis og sørger for, at alt det blod, der er strømmet til, bliver der. Tag penisringen på, inden du begynder at pumpe for den bedste effekt.

Hvis du bruger penis pumpen som hjælpemiddel til at få rejsning, så er en penisring helt uundværlig. Er du i tvivl om, hvilken en du skal vælge? Så prøv et sæt med 3 stk. med flere forskellige størrelser, så du kan finde det helt rigtige match. Du kan også læse meget mere i vores ultimative guide til penisringe.

Rigtig god fornøjelse med pumpearbejdet!

Lignende blogindlæg