Hvordan ser det "normale" sexliv i Danmark ud?
Der er endnu ikke ligestilling i soveværelset, og hver anden dansker i et parforhold vil gerne have mere sex med sin partner.
Det viser vores store, international undersøgelse om sex, intimitet og parforhold, Sindex by Sinful, der giver et indblik i de danske orgasmestatistikker.
Vi kigger nærmere på, hvor ofte vi har sex, det at fake en orgasme samt orgasmekløften mellem mænd og kvinder.
Det normale sexliv findes ikke
Sindex by Sinful viser, at 74% af danske mænd får orgasme hver gang eller ofte, når de har sex med andre, mens det samme kun gælder for 51% af kvinderne.
Denne ulige fordeling kaldes i daglig tale for ‘orgasmekløften’ – og den kan være en reel udfordring i de danske soveværelser.
Vores undersøgelse viser også, at 5% har sex en til flere gange om dagen, mens hver femte dansker ikke har haft sex det seneste år. Størstedelen af danskerne har dog sex 1-2 gange om ugen. Det tal er nemlig hele 22%.
Der er altså rigtig stor variation af både antallet af orgasmer og hyppigheden af den sex, som bliver dyrket rundt omkring i de danske soveværelser.
“Tallene er et rigtig fint billede på, at der ikke er nogen opskrift på det rigtige eller det normale sexliv. Der er stor forskel på, hvor tit vi har lyst eller mulighed for at have sex, og der er lige så stor forskel på, hvad den sex skal indeholde, og hvorfor vi har den – både når det er med os selv eller med en partner,” fortæller Ditte Jensen, Sexual Wellness Specialist hos Sinful.
Jagten på klimaks
Dykker vi ned i tallene fra Sindex by Sinful endnu en gang, kan vi også blive klogere på, hvor mange danskere, der har faket en orgasme.
Det viser sig at være hele 45% af kvinder og 26% af mænd. Men hvorfor er det, vi faker det klimaks, som mange har sex netop for at opnå?
“Der kan være rigtig mange årsager til, at især kvinder faker deres orgasme. De mest velkendte er, at vi føler, det simpelthen tager for lang tid, og vi gerne vil anerkende vores partners ihærdige stimulation. Men det kan også være en måde at søge en afslutning på sex, fordi man måske ikke er så tændt, som man kunne ønske, eller fordi man ved, at der er to kulørte vaske, der skal sættes over, inden man kan kalde det en dag”, siger Ditte Jensen, der også vender blikket mod mændene:
“At hele 26% af mændene har faket en orgasme er en lidt større overraskelse. Men jeg tror, at nogle mænd ligger under for det pres eller den forventning om, at mænd altid kommer – og hurtigere end kvinder. Det er bare ikke altid virkeligheden.”
Kan der være en sammenhæng?
Hvis vi igen vender tilbage til orgasmekløften, er det oplagt at undre sig over, om alle de fakede orgasmer, spiller en rolle i den ulige fordeling. Det mener Ditte Jensen i hvert fald:
“Jo mere vi faker orgasmer, jo mere vildleder vi faktisk vores partner – vi er nødt til at tage hånd om og ansvar for vores egen nydelse. Jo bedre du kender dig selv og din egen krop, des lettere er det at vise og fortælle din partner, hvad du kan lide og ikke mindst, hvordan du opnår orgasme,” fortæller hun.
Ditte Jensen kunne dog godt ønske sig, at vi havde lidt mindre fokus på orgasmen som mål, når vi har sex. Hun mener, der er så meget mere nydelse i sex end blot et klimaks. Og det kan være svært at give sig hen til nuet, hvis man kun har målet for øje.
Derfor er hun også glad, når hun læser, hvilke årsager der får danskerne til at stoppe med at fake orgasmer:
- De er blevet mere trygge ved ikke at få orgasme: 29%
- De er begyndt at fortælle deres sexpartner, hvad de kan lide: 27%
- Deres sexpartner er begyndt at være mere opmærksom på ønsker og præferencer: 20%
- De er begyndt at føle sig mere selvsikre: 20%
- De er begyndt at undersøge, hvordan de kan få orgasme på egen hånd: 13%
“Det er simpelthen så vidunderlig læsning. Jeg kan kun bifalde, at vi bliver mere opmærksomme på os selv, vores partner og får talt om den sex, vi nyder sammen. Vi VED nemlig, at kommunikation er vejen til et bedre sexliv,” fortæller Ditte Jensen, der henviser til første del af vores undersøgelse.
Psst! Mangler du en sjov, kærlig og anderledes måde at sætte samtalen i gang? Vi har udviklet Let’s Talk About Sex – The Game, der indeholder 52 spørgsmål om intimitet og sex.
Om undersøgelsen: Sindex by Sinful
Sindex by Sinful er baseret på en international undersøgelse foretaget af Cint på vegne af Sinful samt salgsdata fra Sinful. Undersøgelsen er udført i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Storbritannien med 2.000 respondenter fra hvert land.
Data er indsamlet fra den 17. maj til 8. juni 2022.
Læs mere på Sindex by Sinful, hvor vi hvert kvartal i 2023 afslører nye, spændende resultater fra undersøgelsen.