Du har sikkert hørt om ‘No Nut November’ - den populære udfordring, hvor mænd ikke må onanere og få udløsning gennem hele den kolde vintermåned.
Hos Sinful har vi startet ‘Load Nut November’, der er et modspil til det kedelige fænomen.
Vi kan bedre lide idéen om, at mænd onanerer hver eneste dag i en hel måned, så de kan udforske, hvad god onani er for dem.
Som bonus kan du reducere risikoen for prostatakræft med op til en tredjedel, hvis du får udløsning 21 gange eller mere om måneden - det viser en undersøgelse fra Harvard University.
Derfor har vi samlet en liste med 30 måder, hvor du som mand kan onanere på en ny måde gennem hele november - eller hvilken som helst anden måned.
Rigtig god fornøjelse!
Psst! Det er en god idé at tjekke alle dagene igennem, inden du går i gang. Der er måske et par produkter, du bliver nødt til at anskaffe.
1. Den dårlige hånd
Vi starter blødt ud. Du skal bruge den hånd, du normalt ikke bruger, når du onanerer - eller i hvert fald den hånd, du er dårligst til at bruge. Det kan være udfordrende, men det vil give dig en anderledes (og måske bedre) stimulation, end du er vant til.
2. Prøv den magiske ring
Har du prøvet at onanere med en penisring? Hvis ikke, kan du godt glæde dig ekstra meget til denne oplevelse. Penisringen hjælper dig med at blive hårdere, holde længere og mærke mere. Husk, at en penisring ikke må bruges i mere end 20 minutter af gangen.
3. En tur i badet
I dag skal du starte dagen ud med selvforkælelse under bruseren. Du bestemmer selv tempoet, men start og slut onanioplevelsen i badet - og mærk, hvordan det varme vand giver en helt særlig og anderledes følelse. Bagefter er du klar til at erobre verden!
4. Det helt rette glid
Alle kan få stor glæde af lidt (eller meget) glidecreme. De magiske dråber giver en ekstra dimension til legen, som kan gøre onanioplevelsen endnu bedre. Brug gerne en silikone glidecreme, når du kører den solo. Den tørrer nemlig ikke ud, og det betyder, at du har et godt glid under hele sessionen.
5. På med gummidrengen
Der er langt flere fordele ved at onanere med et kondom, end man lige skulle tro. Du bliver mere tryg ved at bruge beskyttelse, og du vender dig til den anderledes fornemmelse, det giver. Et kondom hjælper dig også med at holde længere, fordi mængden af stimulation bliver reduceret.
Psst! Hvis du har problemer med at holde dig hård med et kondom på, kan du bruge en penisring. Den sørger for at holde blodet ude i penis, så den forbliver hård.
6. Lyt til lydporno
Du plejer måske at se porno, når du onanerer, men i dag skal du prøve noget andet. Du skal lytte til lydporno, hvor én eller flere fortællestemmer flytter ind i dine ører. De guider dig igennem oplevelsen fra start til slut - og bare rolig, de sparer ikke på de saftige detaljer.
7. Skift position
Mange mænd har tendens til at onanere i samme position altid, men det laver vi om på nu. Hvis du plejer at sidde ned, skal du op og stå. Er du i stedet mere til at stå op, så prøv at ligge dig ned på ryggen. Hvis du altid ligger på ryggen, så sæt dig op. You get the point!
8. På pletten med en butt plug
Anus har tusindvis af nerveender, der bare venter på at blive stimuleret - og det kan de blive med en butt plug. Hvis det er første gang du skal derom at lege, så start gerne med en finger eller en butt plug for begyndere. Og husk endelig masser af anal glidecreme.
9. Fuld fokus på frenulum
I dag skal du give hele din opmærksomhed til frenulum (penisstrengen), som du kan stimulere med fingrene eller håndfladen. Her er det en god idé at bruge noget af glidecremen fra tidligere, så du får en mere glat oplevelse.
10. Soveposen til penis
I dag skal hele skaftet have en tur med et onanisleeve efter eget valg. Det kan være, du allerede har ét liggende derhjemme, men ellers vil en pocket pussy eller et onaniæg være en god investering - både til nu og fremtiden. Det gør lige håndjobbet en tand bedre.
11. Kast dig ud i edging
Til at starte med skal du onanere præcis som du plejer, men når du kan mærke, du er lige ved at komme, skal du stoppe helt. Lad din penis være, og mærk hvordan luften går lidt af ballonen. Når du ikke længere er ophidset, kan du gentage øvelsen 3-5 gange.
Psst! Edging hjælper dig faktisk med at holde længere i sengen. Du lærer nemlig, hvornår du skal holde pause for at få kontrol over udløsningen.
12. Det kilder alle de rette steder
Du tror måske, at en vibrator kun kan bruges til klitoris, men du tager helt fejl. De små vibrationer kan nemlig bruges på både frenulum, mellemkødet og op langs skaftet. Brug en lille vibrator mens du onanerer - og find ud af, hvor vibrationerne gør mest for dig.
13. Den sovende hånd
Den næste måde er simpel. Sæt dig på din hånd indtil den sover og giv dig selv et håndjob. Når hånden sover, kan det give følelsen af, at du får hjælp fra en anden person. Og hvem vil ikke gerne have det?
14. Ikke se, men nok røre
Vidste du, at når du fjerner en af dine fem sanser, så bliver de fire andre skærpet? Det får du lov til at prøve i dag, når du skal onanere med et blindfold på. Det kan måske virke fjollet, men vi lover, at du får en helt speciel onanioplevelse.
15. Brug begge hænder
I dag skal du have gang i begge hænder på én gang - og der er flere måder at gøre det på. Du kan enten sætte hænderne ovenpå hinanden, flette fingrene eller nøjes med at samle pege- og tommelfinger på begge hænder og bruge dem til at køre og op ned på skaftet.
Psst! Hvis begge hænder på penis ikke fungerer for dig, kan du også onanere med den ene hånd og lade den anden tage sig kærligt af brystvorterne, kuglerne eller mellemkødet.
16. En opgradering af håndjobbet
Nu skal håndjobbet opgraderes fra klør fem til en masturbator. Hvis du ikke allerede har en masturbator derhjemme, har du her den perfekte undskyldning for at anskaffe dig en. Det kunne for eksempel være en Fleshlight, en penisvibrator eller en blowjob simulator.
17. Find et nyt sted
Onanerer du typisk det samme sted, er det tid til at gå lidt op opdagelse i hjemmet. Det er ligegyldigt om det er i stuen, på badeværelset, på køkkenbordet, i lænestolen eller på gulvet. Så længe det er et sted, du ikke plejer at onanere, er dagens mission fuldført.
18. En lækker omgang massage
Nu skal du bare have gang i massageolien, som du kan bruge til at smøre hele kroppen ind med. Fokusér gerne på andre erogene zoner, som brystvorter, inderlår og mellemkødet. Husk, du skal bruge en massageolie, der må bruges intimt, som Sinful Intim Massageolie.
19. Få øjnene op for din prostata
I dag skal du stimulere p-punktet (prostata) med en finger eller en prostatastimulator. Det lille magiske punkt sidder ca. 3-7 cm oppe i anus og er på størrelse med en kastanje. Med den rette stimulering kan du opnå vilde analorgasmer - både med og uden stimulering af penis.
Psst! Tag dig god tid, husk anal glidecreme og læs vores guide til prostataorgasme.
20. Den iskolde hånd
Tag en håndfuld isterninger fra fryseren og hold dem i hånden indtil du ikke kan mere. Brug derefter den iskolde hånd til at røre dig selv overalt på kroppen og mærk, hvordan kulden giver en helt anderledes onanioplevelse, når du tager fat om din penis.
21. Hiv fat i kuglerne
Det kan være svært at få udløsning, når du kun må stimulere kuglerne, men i starten skal du heller ikke fokusere på selve orgasmen. Brug tiden på at forkæle kuglerne og mærk, hvordan de kan indgå som en del af legen - og så må du selvfølgelig gerne komme til sidst.
22. Det lille hoved
Tidligere har du haft fuld fokus på den følsomme frenulum. I dag udvider vi området en smule, så du kan give hele penishovedet en kærlig omgang. Her er det også en god idé at tilføre lidt glidecreme eller massageolie, så du får en glat og pirrende oplevelse.
23. Inviter din partner med i legen
Hvis du har en partner, skal du invitere hende eller ham med i legen. I dag skal I onanere sammen, men uden at røre hinanden. Det kan være ophidsende at se sin partner røre ved sig selv - og det giver dig samtidig en mulighed for at se, hvad din partner godt kan lide.
Psst! Har du ikke en partner, kan du bruge et spejl og kigge på dig selv, mens du onanerer.
24. De følsomme brystvorter
Brystvorterne er en af kroppens mest følsomme erogene zoner, men de bliver ofte nedprioriteret. Og det er på trods af, at nogle personer faktisk kan få orgasme alene ved at få brystvorterne stimuleret. Du kan enten lade fingrene gå på opdagelse eller bruge et sæt brystklemmer, der øger blodtilførslen og sensitiviteten, hvilket gør dig ekstra opstemt.
25. Den potente rejsning
Når du bruger en penispumpe, får du (midlertidigt) et par ekstra centimeter i både længde og tykkelse. Det er selvfølgelig sjovt, at udstyret vokser, men penispumpen er også med til at gøre dig ekstra følsom ‘down under’.
26. Sæt tempoet ned
Mange mænd tager ofte fat i sin penis og ryster den, som var de bartender på byens bedste cocktailbar, men det er ikke altid vejen frem. I dag skal du sætte uret på 60 minutter og tage det helt roligt. Det vil hjælpe dig med at holde længere - og samtidig give dig en kraftigere orgasme og udløsning, når uret ringer.
27. Dobbelt op på penisring
Du har haft fornøjelsen af en penisring tidligere på måneden, men nu skal du prøve en lidt mere avanceret model. Denne gang skal du nemlig bruge en såkaldt dobbelt penisring, der giver et stramt greb om både din penis og dine kugler. Det kan give endnu mere intensitet.
Psst! Du kan også bruge to enkelt penisringe, som du sætter om henholdsvis penis og kuglerne.
28. Behold tøjet på
I dag skal du prøve noget, du måske ikke har gjort siden du var helt ung og lå inde på teenageværelset. Du skal nemlig onanere med dit tøj på. Denne gang er det (sandsynligvis) ikke fordi du er bange for at blive opdaget af dine forældre, men mere fordi det er sjovt og udfordrende. Du bestemmer selv om hånden skal være udenpå eller indenunder tøjet.
29. Den gode arbejdsdag
Nu kan du endelig tage glad på arbejde, fordi i dag skal du nemlig bruge frokostpausen (eller en anden pause) på at onanere. Du skal selvfølgelig ikke gøre det midt på kontoret, men for eksempel på toilettet, hvor du kan være i fred og ikke generer andre.
30. Favoritten
Tillykke! Du er nået til månedens sidste dag. Nu får du selv lov til at vælge, hvordan du vil onanere. Det kan være, du bare gerne vil gøre det, som du plejer. Det kan også være, du er blevet glad for analstimulering, isterningelegen eller noget helt tredje. Du vælger selv!