Nærvær med din partner er et af de vigtigste elementer, når det kommer til at skabe et sundt og velfungerende forhold. Det kommer som regel i form af fysisk kontakt som kærtegn eller romantiske blikke. Men hvad gør I så, når I ikke er fysisk sammen og ikke kan røre ved hinanden?
Den perfekte løsning til sådanne situationer er sexting.
Hvad er sexting?
Hvis du ikke allerede er bekendt med fænomenet sexting, er tiden inde til, at du bliver det.
Termen sexting er opbygget af de to ord “sex” og “texting”. Det indebærer, at der sendes erotisk indhold via elektroniske enheder. Det kan for eksempel være fra din smartphone, computer eller tablet.
Efter mobiltelefonens gennembrud i begyndelsen af 2000, var SMS’en klart det foretrukne, og måske eneste, værktøj til sexting. I dag er der kommet mange flere muligheder i form af forskellige apps. Det betyder, at du har et hav af kommunikationsveje at vælge imellem, når du skal i gang med de sjofle samtaler.
De forskellige apps til sexting, skaber også grundlag for flere muligheder. Du kan ikke kun sende frække beskeder i form af tekst men også ved at bruge billeder, videoer, GIF’s, lydklip og meget andet.
Med de teknologiske fremskridt, er det altså blevet en hel del sjovere og nemmere at sexte med din partner eller flirt.
Derfor sexter vi på livet løs
Selvom sexting ikke er et helt nyt fænomen, fylder det stadig meget i hverdagen hos både par og singler. Det bliver mere og mere almindeligt, hvilket vi kan takke de udviklede kommunikationsmuligheder for.
Sexting ses ofte som et værktøj, der bruges af folk, der ikke har mulighed for at se hinanden fysisk. Det er helt sikkert også en stor hjælp i sådanne situationer, men det kan faktisk meget mere end det. Det er blevet en særskilt form for seksuel kommunikation, som alle kan bruge til at udforske grænser og vise kærlighed, selv hvis I ses på daglig basis.
Fordi kommunikation gennem elektroniske enheder fylder rigtig meget i den nutidige verden, er det blevet helt naturligt at bruge det til seksuelle og kærlige formål. Du kan faktisk gå så langt og sige, at sexting har udviklet sig til at være sit helt eget kærlighedssprog.
Du kan læse mere om de andre kærlighedssprog i vores blogindlæg: De fem kærlighedssprog.
Sexting har været særligt vigtigt under Covid-19 pandemien. Når muligheden for fysisk kontakt er begrænset, er der behov for kontakt på andre måder. Her er sexting et rigtig godt alternativ, som hjælper med at skabe og opretholde nærhed og intimitet selv på lang afstand.
Nu ved du, hvorfor sexting er så godt, men hvordan kommer du så lige i gang med det? Hvis det er noget, du har lyst til at prøve med en partner eller en flirt, er vi klar til at hjælpe dig. Vi har samlet seks tips, som du kan bruge for at blive ekspert i de frække samtaler.
6 tips til sexting
Det kan være lidt svært at komme i gang med sexting, hvis du ikke har prøvet det før. Derfor kan du hente lidt hjælp og inspiration fra vores seks tips, som med garanti kan gøre dig til en supersexter.
1: Start stille ud
Hvis du ikke er vant til at sexte, er det en god idé at starte langsomt ud. Generelt kan det være svært at gå fra 0 til 100, og derfor er det vigtigt, at du mærker efter, hvad du er klar til.
Det kan være noget så simpelt som “Du ser smuk ud i dag” eller “Jeg kunne godt tænke mig at kysse dig lige nu”.
Når du starter roligt ud, er det også nemmere at mærke den anden person af. Det kan være, at han/hun ikke er helt klar til sexting eller ikke er i humør til det på tidspunktet. Det er derfor betryggende for begge parter, hvis du tester vandene, før du springer helt ud, hvor der er dybt.
2: Et billede siger mere end 1000 ord
Selvom titlen her indikerer, at du skal sende en masse frække billeder afsted, er det ikke nødvendigvis det, vi har i tankerne.
Det betyder nærmere, at du skal bruge billedlige beskrivelser, når du fortæller, hvad han/hun skal gøre ved dig eller omvendt. Det gør det endnu lettere for modtageren at forestille sig alle de frække situationer, du beskriver. På den måde er du sikker på, at han/hun får varme i kinderne – og måske andre steder.
Du kan naturligvis også bruge rigtige billeder, hvis du vil tease med, hvad der er i vente. Her er det bare meget vigtigt, at du føler dig tryg og ikke lader dig presse til noget, du ikke har lyst til. Et alternativ kan være at bruge GIF’s med frække illustrationer.
3: Gør det frækkere med sexlegetøj
Sexlegetøj er ikke kun forbeholdt fysisk samleje eller individuel onani. Det er faktisk perfekt til sexting, når du vil gøre det hele lidt frækkere.
Du kan både bruge det til at onanere med, imens du og din partner/flirt sexter. Her kan du fortælle om det sexlegetøj, du bruger, og hvordan du bruger det. Det skaber en helt ny og pirrende dimension til fortællingerne.
Hvis du vil gøre det endnu mere interaktivt, kan du faktisk også få sexlegetøj, som I kan bruge sammen, selvom der er afstand mellem jer. Det er enormt opstemmende at vide, at I stimulerer hinanden, mens I sexter.
Det bedste app-styrede sexlegetøj til sexting
Sexting bliver en hel del sjovere, når I inkorporerer sexlegetøj. I teorien kan alt slags sexlegetøj bruges, men hvis I virkelig vil prøve noget, der passer til formålet, er de app-styrede varianter jeres bedste ven. De er nemlig designet, så I kan bruge dem sammen, selvom I er langt fra hinanden. Her får du derfor 5 forslag til stjernemodeller, der kan købes hos Sinful lige nu.
Lovense Lush 3
Lovense har med sine Lush-produkter skabt nogle af de mest anerkendte app-styrede vibratorer. Deres nyeste skud på stammen “Lovense Lush 3” er en forbedret version af sin forgænger “Lovense Lush 2”.
Den nye model har særligt udviklet sig i forhold til app-teknologien, hvor den er blevet mere effektiv end nogensinde og byder på en fantastisk stabil forbindelse.
Vibratoren har både en del, som indsættes i vagina og en præciserende hale, som følger din krop hele vejen til basen, så den sidder stabilt på plads. Det giver dig frie hænder, så du kan fortsætte de frække skriverier over mobilen imens. Med den lette håndtering og de kraftige vibrationer, er du garanteret en intens og uforglemmelig orgasme i samarbejde med din partner.
Satisfyer Curvy 2+
Satisfyer Curvy 2+ er en klitorisstimulator, som med sin effektive pulseringsteknologi, kan tage din nydelse til et helt nyt niveau. Hvad der gør den populære stimulator endnu bedre er, at den medfølgende app indeholder et væld af muligheder.
Her kan du blandt andet finde forskellige pulseringsmønstre, blive stimuleret til rytmerne af din yndlingsmusik, lave dine egne programmer – og ja, selvfølgelig også lade din partner tage kontrollen, selv hvis han/hun er på den anden side af jorden.
Satisfyer Mono Flex Rabbit
Endnu engang slår Satisfyer til med et spektakulært app-styret produkt, som du kan bruge med din partner, når I sexter.
Mono Flex Rabbit Vibrator har den fordel, at den både kan stimulere dit g-punkt og din klitoris på én og samme tid. De kraftige vibrationer kan tage din orgasme til helt nye højder, og en af vores kunder fortæller, at hun sågar har opnået den famøse sprøjteorgasme:
Sinful kunde “Kan komme på 20 sekunder og har fået min første sprøjte orgasme på 2. dagen med den!“
We-Vibe Moxie Trusse Vibrator
We-Vibes app-styrede trusse vibrator Moxie, er endnu et godt bud på, hvordan du kan inkorporere sexlegetøj, når du sexter.
Igen kan vibrationerne styres af en partner på lang afstand, men den er især smart, fordi du kan bruge den, mens du selv er på farten. Den kan sidde nede i trussen og passe sig selv, mens du har hænderne fri til at beskrive de nydelser, din partner giver dig, når han/hun kontrollerer vibrationerne.
Lovense Hush Butt Plug
Lovense Hush er til dig, som nyder analstimulering. Butt pluggen er udstyret med vibrationer, som selvfølgelig kan styres via en app af din partner.
Den lille herlighed kan fås i forskellige størrelser, så du kan få den rette udgave til dine behov. I modsætning til de førnævnte modeller, som primært henvender sig til kvinder, kan den bruges af begge køn, hvilket gør den enormt alsidig.
4: Spar ikke på komplimenterne
Der er intet mere sexet end selvsikkerhed, og derfor er det en rigtig god idé at komplimenterer din partner eller flirt, når I sexter.
Komplimenter kan være med til at booste ens selvtillid, og det vil også skinne igennem, når I sender hinanden frække beskeder. Det kan gøre begge parter mere trygge ved hinanden, hvilket gør det lettere at være mere udfordrende og ærlige i jeres leg.
Altid husk på, hvor meget frækkere du selv føler dig, når han/hun roser dig og gengæld tjenesten.
5: Drys lidt humor på toppen
Sexting for nybegyndere kan hurtigt forekomme meget seriøst, hvilket kan gå hen og virke en smule afskrækkende. Derfor kan det være en god idé at inddrage lidt humor.
Det kan for eksempel være at skrive noget i længde af “Du gør mig så liderlig og våd. Jeg er næsten nødt til at sidde på et håndklæde, så stolen ikke får vandskader ;)”. Når du skriver med en humoristisk tone, er det en rigtig god idé at bruge emojis.
Hvis du er til den kreative side, kan du tænke endnu mere ud af boksen. Du kan for eksempel lave et rim, hvor du skriver om alle de frække ting, modtageren skal gøre ved dig.
6: Pas på dig selv
Selvom sexting kan være enormt dejligt og pirrende, er det også vigtigt, at du passer på dig selv. Det er ikke altid helt harmløst, hvis du ikke er opmærksom på dine egne følelser, og den person du deler dine beskeder med.
En af de største ulemper ved sexting er, at det kan være svært at sætte grænser. Du skal derfor øve dig i at mærke efter, så du ikke lader nogen presse dig til at dele noget, du ikke er klar til. Det kan både påvirke dig følelsesmæssigt og i værste fald blive delt med andre, som ikke var tilsigtede modtagere.
Når du skal i gang med sexting, er det derfor vigtigt, at du gør det med en, du stoler på. På den måde kan det nemlig blive en helt fantastisk og givende oplevelse, som kan bringe jer endnu tættere på hinanden.
Nu er du ekspert i sexting!
Med de tips og tricks du har fået med på vejen, er der intet, som stopper dig fra at komme i gang med sexting. Hvis du har en i sigte, som fortjener lidt kærlighed over skift, er der intet, som holder dig tilbage. Gå ud og del din nyfundne viden og ekspertindsigt med nogen, som fortjener det!