Sådan forkæler du din partner til valentinsdag
Nogle af os ELSKER enhver anledning til at blive forkælet eller forkæle vores partner, og det må man i den grad sige at Valentinsdag lægger op til. Andre er knap så store fans af at adoptere amerikanske højtider uanset om det er kærligheden eller taksigelsen, der fejres (jeps, det er Thanksgiving, jeg mener).
Kaster du hellere hånden i vejret end håndklædet i ringen, når det nærmer sig 14. februar, så læs med her og bliv endnu klogere på, hvordan du gør Valentinsdag til noget særligt for dig og din udkårne.
Valentin hvem?
Lad os lige begynde med at få afklaret, hvem hulen Valentin er og hvad det egentlig er vi fejrer.
Går vi langt tilbage i historien, så byder d. 14. februar både på forårskuller, ofringer og kærlighedslotterier, når man kigger de gamle romere over skuldrene. Men den slags ugerninger var for meget af det gode for kristendommen, og derfor udnævnte pave Gelasius i år 498 dagen som Skt. Valentins dag.
Ham Sankt Valentin var både præst og martyr og tjente under kejser Claudius den Onde (oh yes, det hed han). En herlig gut, som bestemte, at man ikke både kunne være gift og en god kriger, så det skulle være forbudt at indgå ægteskab.
Men vores kære Valentin var en romantiker og blæste på det forbud og viede altså unge forelskede par i al hemmelighed (indsæt selv lyden af et dybfølt årh).
Da det kom Claudius for øre, blev Valentin dømt til døden (årh igen).
Flirt og kurmageri blev dog først en del af valentinsdag senere efter et digt af en britisk poet, og den kommercielle idé omkring valentinskortene kom først til verden i 1840’erne.
Traditionel fejring
Når jeg siger Valentinsdag, så er det nok næppe ofringer, gamle romere og afdøde helgener, du ser for dig.
Det er nok nærmere de røde roser, fyldte chokolader og søde valentinskort, amerikanerne primært har fejret højtiden med, du får et billede af.
Og det er også de traditioner vi har adopteret her i Danmark.
Det er især kvinderne, der nyder godt af forkælelsen i februar. Og den kan bestå af alt lige fra gaver og gestusser, opmærksomhed og søde ord til romantiske dates eller hotelophold.
Hvad gør man ikke for den man elsker, right?
Psst! Er hverken du eller din partner særligt romantisk anlagt, så er der andre mærkedage at se frem til. Har du en penis, så skal du ikke vente længe. Den 14. marts er det nemlig Bøf og Blowjob dag, hvor du kan se frem til den helt store tur. Ejer du i stedet en vagina, så er det d. 14. april, du skal sætte kryds i kalenderen og fejre Kage og Cunnilingus dag.
Jeg elsker dig
Tre små ord måske, men nøj hvor betyder de meget. Både når de bliver sagt og når de ikke gør. Nogle af os finder det naturligt at slynge om os med kærlighedserklæringer, mens andre af os har sværere ved eller mindre behov for at høre eller sige det højt.
Men der er mange måder at vise sin kærlighed på end ved at sige det. Og det er Valentinsdag den oplagte anledning til.
Her får du en håndfuld super simple måder at vise dine følelser på.
Skriv det
Stjæl amerikanernes gode idé om valentinskort og forær din partner en kærlighedserklæring på skrift. Du bestemmer selv, om du vil springe ud som højtidspoet eller ej. Et simpelt “I love you”, “Tak for dig” eller “Du gør mig vildt glad” kan helt være perfekt.
Har du ikke fået købt et kort, så kan en kærlig besked i løbet af dagen altså også give smil på læben.
Sig det med post-its
Vi er lidt i samme boldgade som før, kan du sikkert fornemme. Du skal stadig have fat i en kuglepen og dine post-its fra hjemmekontoret. Skriv 3, 5 eller 10 (eller 100, hvis du kan) ting som du sætter pris på ved din partner, ned på hver sin post-it og sæt dem op steder, du ved de vil blive set. Det kunne være køleskabet, natbordet, instrumentbrættet i bilen eller spejlet på badeværelset.
Og nu vi er på badeværelset, så tegn da lige et hjerte i duggen på spejlet, mens din elskede er i bad.
Lav et mixed tape
Hvis du ikke har hørt om et mixed tape, så er du med garanti yngre end jeg (heldige dig). I de gode gamle dage var der en maskine, vi kaldte for en båndoptager. Og med sådan et teknisk vidunder og lidt finmotoriske evner kunne man altså lave et bånd med alle favoritsangene.
Nutidens pendant til et mixed tape må næsten være en playliste på Spotify.
Læg hjernen i blød og find den sang i dansede til første gang, kyssede til, knaldede til, jeres sang, soundtracket til jeres yndlingsfilm osv.
I kan evt. lytte til den sammen og genbesøge gode og romantiske minder.
Hold det klassisk
Man går sjældent galt i byen med blomster og chokolade. Om det er gestussen eller gaverne, der har størst betydning, er jeg lidt i tvivl om (måske det kommer lidt an på, hvor man er i sin cyklus, for så kan chokoladen altså have afgørende betydning).
Du kender din partner bedst. Skal det være 20 langstilkede røde roser og fyldte chokolader fra Summerbird? Eller er vi ovre i en studenternellike krydret med lidt grøftekant og en Rittersport med marcipan?
En klassiker kan også være en god flaske spiritus, en sjælden LP eller en signeret fodboldtrøje.
Gaven til maven
Du kan også erklære din kærlighed til din partner ved at gå i køkkenet. Om menuen byder på mørbrad, burger, risotto eller svensk pølseret må blive bestemt af din kæres livret og smagsløg.
Det vigtigste er, at du har lyttet og gjort dig umage. Husk også at dække et pænt bord. Skift køkkenrullen (hænderne op, hvis du også har toiletrullen på spisebordet i ny og næ) ud med servietter, på med stearinlys og tænd for lidt musik. Det kunne jo passende være listen på Spotify, hvis du allerede har lavet den.
Tip: Er der erotik i luften, så kan du evt. servere retter med østers, ingefær eller honning. Det er blot nogle af de madvarer, der giver mere lyst og kan kaldes afrodisiaka.
Kærlighed i soveværelset
Soveværelset og især dobbeltsengen er nok det rum og møbel, hvor de fleste af os kender bedst til kærlighedserklæringer. For selvom sex uden følelser kan være fuldstændig fantastisk, så kan sex med en du elsker være akkurat ligeså (you do you, honey!).
Har du brugt et eller flere af ovenstående tips om romantiske gestusser, så er det måske tid til at sætte fokus på erotikken.
Det kan du gøre med en kærlig, men fræk gave – nemlig sexlegetøj. Det havde du nok gættet!
Jeg har fundet 3 skønne produkter til hende, ham og parret, som forhåbentlig vil vække begejstring (på flere måder), når de bliver modtaget.
Til hende
Se vores tre bud på fantastiske sexlegetøj til hende, som vil gøre Valentinsdag lidt bedre end den plejer.
1. Amaysin Power Opladelig Magic Wand Vibrator
En magic wand er næsten et must have til natskuffen. Den alsidige vibrator kan nydes i svimlende forspil eller solo, hvor den lindrer ømme muskler eller pirrer den følsomme klitoris.
2. Womanizer Premium 2 Klitoris Stimulator
Vil du gerne forkæle din partner med skønne orgasmer, så kommer vi ikke udenom en lufttryksvibrator. Og Womanizeren her er noget nær det ypperste både, når det kommer til funktion og design.
3. Amaysin Curvy Rabbit Vibrator Opladelig
Med en kurvet rabbitvibrator, som denne fra Amaysin, stimuleres klitoris og G-punkt på samme tid. Det giver mulighed for at opleve skønne og intense, blandede orgasmer, som kan mærkes helt ud i lilletåen.
Til ham
Forkæl ham med en af disse tre stykker sexlegetøj til mænd – så lover jeg dig for, at han aldrig glemmer Valentinsdag igen.
1. Mr. Membr Explosive Handjob
Et godt gammeldags håndjob går nok aldrig af mode, men du kan gøre arbejdet endnu mere stimulerende med et fleksibelt penis sleeve som dette.
2. Fun Factory Manta Penis Vibrator
Den alsidige penisvibrator Manta gør både onani og sex endnu frækkere. Vibrationerne kan nydes op og ned langs hele skaftet af penis både sammen med hænder, læber, tunge og endda under samleje. You name it – Manta will please it!
3. Sinful Wild Thing Sexlegetøj Boks
Anus er et ofte overset mekka af følsomme nerveender, som bare tigger og ber’ om at give dig dit næste klimaks. Og sexlegetøj som indholdet af Wild Thing boksen er PERFEKT til stimulation af p-punktet.
Til parret
I stedet for kun at forkæle din partner, så kan du ligeså godt forkæle jer begge. Se mine bud på tre dejlige sexlegetøj til par.
1. Sinful 2-i-1 Bliss Love Æg og Klitoris Vibrator
Et fjernbetjent vibrator æg som dette er den perfekte anledning til at tage jeres erotiske leg ud af soveværelset og gøre noget nyt. Det svarer lidt til at jeres hemmelige forspil kan finde sted i biografen, i baren eller i køkkenet, mens I åbner de føromtalte østers.
2. Sinful This Weekend Sexlegetøj Boks
This Weekend boksen indeholder sexlegetøj og accessories som kan give jer den helt rigtige romantiske og erotiske stemning, som Valentinsdag kalder på. Der er produkter til begge køn og ting, I kan bruge sammen i nydelsesfulde oplevelser.
3. We-Vibe Chorus App og Fjernbetjening Par Vibrator
Foretrækker I at blive i soveværelset? Så er en parvibrator som We-Vibe Chorus genial. Den kan styres med både fjernbetjening og app, så den kan også bruges til langdistance leg. Men den er allerbedst, når den stimulerer jer begge under penetrationssex. Den bæres af kvinden, så både klitoris og G-punkt forkæles. Manden snydes dog ikke, for vibrationerne forplanter sig til hans skaft, så snart han trænger ind.
Jamen, jeg er jo single!
Måske er du single og synes, at Valentinsdag mest af alt er en strid banan eller måske nyder du din solo tilværelse med alle de fordele, den nu engang byder på.
Selvom Valentinsdag er en mærkedag for turtelduer og parforhold, så kan du alligevel benytte lejligheden til at give en skøn veninde, en fortrolig eller dig selv et par søde ord med på vejen.
Og skulle du få lyst til at give dig selv en erotisk gave som i ovenstående afsnit, så er udvalget heldigvis stort uanset om du har en penis eller en vagina.
Happy Valentines, kære læser
Om du kysser lidt ekstra på din flirt, elsker med din store kærlighed, komplimenterer en nær veninde eller giver dig selv et kærligt kram, så håber jeg din Valentinsdag bliver en mindeværdig en af slagsen.