Hurtig og diskret levering
Fri fragt ved køb over 599 kr
Vi er e-mærket
  • Hurtig og diskret levering
  • Fri fragt ved køb over 599 kr
  • Vi er e-mærket
Sinful soft sexlegetøj
Brands
Sexual Wellness Specialist
Sidst opdateret:20/01/2023

Sinful Soft - Sexlegetøjet, der gør dig blød i knæene

Indholdsfortegnelse

En gang imellem sker det.

At bussen kommer til tiden.

At man vinder i lotto.

At man bliver forelsket ved første blik.

Gæt selv, hvilken af de tre ovenstående scenarier, der var tilfældet, da jeg mødte produkterne fra Sinful Soft.

Sexlegetøj fra Sinful Soft

Blød er det nye sort

Og tro mig, jeg elsker ellers sort. Sort tøj, sort humor, sort sexlegetøj. Men jeg er åbenbart ikke så hårdnakket, at jeg ikke kan ændre mening.

Der skal bare en rigtig god anledning til - og det må man sige, at Sinful Soft er.

Lad mig fortælle dig om serien.

Hvad er Sinful Soft?

Sinful Soft er en (lækker) serie af sexlegetøj i det blødeste silikone. Altså som i virkelig blødt. Næsten sart, men ikke på den der skrøbelige måde. Mere på en sådan måde, hvor man faktisk elsker det lidt.

Når jeg holder produkterne i hånden, så er det næsten, som at holde noget organisk. Det lyder måske langhåret, men prøv lige at følge med, for jeg har selv ret meget optur over den her oplevelse.

Meget sexlegetøj kan føles som noget fremmed. Et aggregat, en tilføjelse, noget ekstra, der ganske vist er skønt og måske endda orgasmefremkalende, men alligevel… fremmed.

Hvidt stykke sexlegetøj i en hånd

Sinful Soft er taktilt på en sådan måde, at det nærmest gengælder min berøring. Det bløde silikone giver efter, når jeg klemmer det. Efter lidt tid bliver det lunt, ligesom min hånd.

En tovejskommunikation.

Farverne er forresten det samme. Altså sarte, men smarte og lad os endelig også lige vende emballagen.

Jeg vurderer ofte sexlegetøj og emballage ud fra, om jeg ville have det til at stå på natbordet. Det bliver et kæmpe ja tak til Sinful Soft.

Du kunne ligeså godt have købt en eksklusiv og økologisk ansigtscreme fra et af de mest æstetiske mærker på markedet.

Det er moderne, det er sobert, det er nordisk og det er venligt.

Sexlegetøj fra Sinful Soft

Hvad kan Sinful Soft?

Du vil sikkert gerne vide, hvad det her himmelske sexlegetøj så kan.

Altså ud over at kommunikere med dig.

Lad mig starte et lidt andet og utraditionelt sted og fortælle dig, hvad det ikke kan.

Hvis din yndling i natskuffen er en kraftfuld Magic Wand, og du generelt har brug for meget vibration for at opnå nydelse, så er det ikke sikkert, at Sinful Soft er til dig.

Jeg vil dog ikke afvise det helt - for som du nok snart har gættet, så kan serien noget andet end “bare” at vibrere.

Det er bare for at forberede dig på, at du ikke skal forvente et tordenskrald af vibrationer.

Gult stykke sexlegetøj i en hånd

Men hvad skal du så forvente.

En kildrende sitren. Et pirrende kærtegn. Kærlige bevægelser. Blødhed, lækkerhed og nydelse.

Jeg hører til en af dem, som normalt er fan af det tunge skyts indenfor vibration, men Sinful Soft har alligevel vundet mit hjerte. Flere gange, skulle jeg hilse og sige.

Uanset om du vælger et produkt til udvendig eller indvendig stimulation, så husk at alliere dig med en vandbaseret glidecreme også.

Når glidecremen kommer på, vækkes produkterne (om muligt) endnu mere til live.

Sexlegetøj fra Sinful Soft

Wellness for sanserne

Når jeg skal gøre noget godt for mig selv, så sætter jeg ind med opgradering. Det kan være et par nye jeans til garderoben, en fancy (og lyserød, selvfølgelig) lysestage til hjemmet eller et spaophold til kroppen.

Men hvorfor skal wellness tanken stoppe med et spaophold og en ansigtsbehandling?

Prøv lige at giv dine sanser og dit sexlegetøj en kærlig omgang også og gør det endelig med Sinful Soft.

Vi er lidt tilbage ved det taktile, kan du nok fornemme. Og det der med at kunne andet end “bare” at vibrere.

Sexlegetøj fra Sinful Soft set oppefra

Blid er også det nye sort

For mig er Sinful Soft-serien modstykket til mange af de andre grene af udvikling, som vi ser indenfor både teknologiens udvikling og i vores hverdagsliv.

Alt skal optimeres og effektiviseres. Ting skal gå stærkt, og resultater skal måles.

Jeg mister næsten pusten. Måske du har det på samme måde en gang imellem.

Og jeg bliver rigtig ærgerlig, hvis den tankegang giver genklang i soveværelset.

Det får mig til at stille spørgsmål som:

Er sex kun god sex, hvis man får orgasme? Skal onani tjekkes af på to-do listen eller nydes? Er effektiv berøring bedre end blide kærtegn? Og findes der flere forskellige slags klimaks under sex?

Slow eller Soft sex kan sagtens være skøn sex, Sinful Soft er i hvert fald et klimaks for mig. Nu er det din tur til at prøve.

Lignende blogindlæg